Skolen finder sin egen vej med AI: 9 millioner til gym-GPT og et studie der splitter klassen

Det danske uddannelsessystem er i gang med at bevæge sig fra ureguleret AI-brug mod strukturerede løsninger med dansk forankring. Gymnasiefællesskabet, bestående af 29 gymnasier, har modtaget 9 millioner kroner fra Villum Fonden til at efteruddanne 2.500 gymnasielærere i AI og udvikle en fælles sprogmodel kaldet gym-GPT. Bevillingen er direkte motiveret af en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viste, at 90% af gymnasieelever bruger AI til skolearbejde, og at 70% gør det ugentligt.

Samtidig lancerede Ordbogen platformen educhat.dk — en AI-assistent, der behandler alle data i et dansk datacenter i Odense og tilgås via Unilogin. Det fjerner den juridiske usikkerhed, som mange skoleledere har oplevet, når elever benytter udenlandske AI-tjenester uden klare databehandlingsrammer. Direktør Peter Revsbech understreger, at platformen tilpasser sig elevens klassetrin og giver læreren mulighed for at uploade eget pensum — og støtter desuden elever med ordblindhed via ind- og oplæsningsfunktioner.

Et nyt studie fra Aarhus Universitet kaster dog et vigtigt nuanceret lys over AI's rolle i undervisningen. I forsøget med 140 studerende viste det sig, at adgang til generativ AI under en tidsbegrænset caseopgave hjalp de fagligt svageste — men svækkede de fagligt stærkeste. Forskerne beskriver det som en udligningseffekt snarere end demokratisering: AI løfter bunden, men kan sænke toppen. Pointen er ikke, at AI skal forbydes, men at den virker forskelligt afhængigt af elevens faglige udgangspunkt.

Psykiatrifonden advarer desuden om en ny front: Fire ud af ti unge (18-29 år) har brugt en chatbot til samtaler om psykisk trivsel. Direktør Marianne Skjold efterlyser klare regler, sikkerhedsnet og digital dannelse på tværs af aldersgrupper — og åbner debatten om, hvorvidt AI-chatbots i psykisk sårbare sammenhænge bør reguleres på linje med sundhedsprodukter.

Kontekst: Danmark er begyndt at omsætte AI-ambitioner i uddannelsessektoren til konkrete, datasikre og pædagogisk funderede løsninger — men forskningsresultaterne minder om, at redskabet ikke virker ens for alle elever.