Nye danske tal viser, hvorfor skoler ikke kan nøjes med at vælge mellem fri adgang og et generelt forbud. Viden.AI's opsamling efter Sorø-mødet gengiver foreløbige resultater fra flere undersøgelser og en række faglige indlæg. Materialet peger på udbredt brug, uklare grænser og en forskel mellem det, eleverne oplever som hjælp, og det skolerne ønsker, at de lærer.

I foreløbige resultater fra evalueringen af Undervisningsministeriets AI-initiativer svarer 37 procent af de adspurgte gymnasieelever, at de har svært ved at undvære AI, når de skal i gang med en skriftlig opgave. Kun 17 procent mener, at AI står i vejen for deres læring. Tallene beskriver elevernes egen oplevelse og bør ikke læses som et direkte mål for faktisk læringsudbytte. De viser derimod, at et redskab kan føles nyttigt, selv når læreren ikke kan se, hvilke dele af arbejdet eleven selv har udført.

Viden.AI omtaler også endnu ikke offentliggjorte tal fra Grundskolepanelet. Ifølge gengivelsen bruger 44 procent af eleverne i 6. og 8. klasse chatbots i skolearbejdet, mens 23 procent bruger dem til at få svaret i stedet for selv at løse opgaven. Da grunddata endnu ikke er publiceret, skal tallene behandles som foreløbige. De understreger alligevel behovet for at skelne mellem forklaring, træning og aflevering.

Regeringens kortsigtede svar retter sig især mod kontrol. Undervisningsministeriets strakspakke omfatter skærmovervågning under eksamen, mundtligt forsvar af SSO på hf og flere skriftlige opgaver under kontrollerede forhold. Tiltagene kan gøre det lettere at vurdere, hvem der har produceret en besvarelse. De afgør ikke, hvordan AI bør bruges i den almindelige undervisning, eller hvilke kompetencer elever skal have for at kunne kontrollere et modelsvar.

OpenAI lancerede samtidig ChatGPT for Teens, en særskilt oplevelse med Study Mode, påmindelser ved forsøg på at springe lektiearbejdet over, quizzer og valgbare study hours. OpenAI beskriver et design, hvor systemet skal stille ledende spørgsmål og hjælpe eleven trin for trin frem for blot at levere et hurtigt svar. Selskabet har også tilføjet evalueringer for brugere under 18 år inden for blandt andet selvskade, spiseforstyrrelser, vold og seksuelt indhold.

Produktet kommer fra en leverandør med en klar interesse i at gøre sin tjeneste til en del af elevernes hverdag. Skoler bør derfor vurdere det efter dokumenterede læringsmål, datavilkår og lærerens mulighed for at styre brugen — ikke efter leverandørens intention alene. En “ansvarlig lektiepåmindelse” er kun nyttig, hvis den faktisk får eleven til at udføre det kognitive arbejde, og hvis læreren kan se, hvordan værktøjet indgår i forløbet.

En mere præcis skolepolitik kan begynde ved opgavetypen. Under begrebsindlæring kan AI bruges til forklaringer og øvelsesspørgsmål. Under træning kan eleven skulle markere, hvor et modelsvar var forkert, og forklare rettelsen. Ved bedømmelse kan dele af arbejdet foregå uden AI, mens andre dele kræver en dokumenteret log over prompts, kilder og ændringer. Reglen bør knyttes til det, der skal vurderes, frem for at være identisk i alle fag og situationer.

Lærernes kompetencer er den anden forudsætning. De skal kunne designe opgaver, hvor elevernes mellemregninger bliver synlige, og kunne genkende, hvornår et flydende svar mangler fagligt grundlag. Det kræver tid, adgang til værktøjer og fælles eksempler på god praksis. Kontrol kan beskytte en eksamen, men den daglige læring afhænger af, at læreren kan vælge, hvornår AI skal forklare, udfordre eller være helt fraværende.

Kontekst: Skolerne skal registrere AI-brug og samtidig bevare det arbejde, som eleverne skal lære af. Det kræver forskellige regler for træning og bedømmelse samt dokumentation, der gør elevens egen tænkning synlig.